Se mere på helheden

Gode patientforløb præget af sammenhæng og god kommunikation, livskvalitet på trods af sygdom, høj kvalitet i sundhedsvæsenets samlede tilbud – det er blot nogle af de krav, politikere og borgere velbegrundet stiller til det danske sundhedsvæsen.

Derfor kan det også undre, at den helhedsbetragtning har været fuldstændig borte i den debat om lægeskole, der har været ført bl.a. her i NORDJYSKE. Når et menneske bliver syg, rammes ikke alene et organ eller en legemsdel, men hele personen, og ofte også de mennesker, der står én nærmest. Når et menneske bliver syg, bliver man rykket ud af faste vaner, roller og rammer, man bliver rystet - af og til i sin ”grundvold”. Da er det sygeplejerskens opgave at hjælpe patienten med at klare rystelserne for igen at kunne magte livet, hurtigt restituere sig og vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det er sygeplejerskens opgave at hjælpe med at styrke livsmodet og dæmpe angst, så livskvaliteten højnes. Det er sygeplejerskens opgave at koordinere og skabe gode patientforløb. Det er sygeplejerskens opgave at lægge en professionel forbinding, så såret hurtigt heler op. Det er sygeplejersken opgave at hjælpe med at sikre en værdig død. Det er sygeplejerskens opgave at give den rette information på rette tid og sted – lige nøjagtig tilpasset den hele person i den specifikke livssituation. Den præcise diagnosticering og effektive behandling, som så flot kendetegner det danske sundhedsvæsen fordrer således en kvalitetsmæssig stor sygeplejefaglig indsats og sygeplejefaglig forskning, i særdeleshed i forhold til forklaring af de mekanismer der knytter sig at kunne imødekomme og hjælpe personen i patienten. Det er derfor en snæver synsvinkel, der anlægges, når der debatteres lægeskole. Beslutningen om en lægeskole kan ikke ses isoleret fra behovet for sygeplejevidenskab og forskning i sygeplejen. Desværre står den sygeplejefaglige udvikling ved Aalborg Sygehus til forfald, hvis lægeskole polemikken ikke snart udvides til en bredere sundhedsvidenskabelig synsvinkel. Siden Aalborg Sygehus i 2003 blev universitetshospital har sygehuset og Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje haft et veletableret samarbejde med Afdeling for Sygeplejevidenskab ved Aarhus Universitet, hvilket er helt nødvendigt når sygeplejen skal leve op til ovennævnte kvalitetskrav. Den kvikke ville så måske spørge: Jamen, kan man ikke blot etablere en Afdeling for Sygeplejevidenskab ved Aalborg Universitet? Som svar hertil bør man kende historien om etableringen af Afdeling for Sygeplejevidenskab ved Aarhus Universitet, hvor også det kvalitetsmæssige, veletablerede sundhedsvidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet var bejler, og fik afslag. Det ville være at stikke sig selv blår i øjnene, hvis nogen kunne tro at det så ville gå for en nyetableret lægeskole ved Aalborg Universitet. Fastlæggelsen af én sygeplejevidenskabelig afdeling i landet handler i høj grad om at skabe kvalitet frem for nærhed, netop ved at samle ressourcerne og kvaliteten ét sted. Det har også vist sig at have været en fornuftig disposition, da sygeplejerske kandidat- og masterstuderende kommer ligelig fordelt fra hele landet, og vender veluddannede hjem til egen region. Af hensyn til de syge mennesker, der er fortvivlede, angste, håbefulde og lidende. Af hensyn til de syge mennesker, der har brug for hjælp til at klare livet og hverdagen med eller efter en sygdom. Af hensyn til at regionen fortsat kan tilbyde en høj kvalitet i det samlede sundhedstilbud - således vil jeg mane til besindelse, klogskab og fornuft ved at satse på den kvalitet, Aalborg Sygehus og Afdeling for Sygeplejevidenskab ved Aarhus Universitet i fællesskab har opnået.