Se mig - hør mig

Små stjerner trygler om mere tid. Om mere opmærksomhed fra forældrene. Det mener John Madsen, næstformand i Ungdomsringen, der i ny bog forklarer den ekstreme udvikling, barndommen er udsat for i disse år

Det gælder om at blive kendt, som nogle piger engang fortalte i Snurre Snups søndagsklub. Og det forklarer måske, hvorfor tv-udsendelser som "Stjerne for en aften", "Popstars", "Idols" og "MGP" har så solidt et tag i både børn og unge. Men hvem der virkelig illustrerer, dybt og sammenhængende uden løftede pegefingre, hvorfor det hænger sådan sammen, og hvordan hele den ny børnekultur er opstået - det gør John Madsen, næstformand i Ungdomsringen, i en ny bog "Skal man kunne krybe før man kan gå? - et forsvar for den nødvendige barndom". - Når børn i dag får opmærksomhed, sker det sjældent på grund af, hvad de er. De får opmærksomhed på grund af, hvad de gør, mener han og tilskriver tiden som den afgørende og forklarende faktor. - Forældre bruger mindre og mindre tid på deres børn. Og det endskønt børn mere end nogensinde har brug for deres forældre. Aldrig nogensinde tidligere er i hvert fald en generation af børn stillet over for så mange valgmuligheder - ikke mindst kommercielle - som i dag. Men aldrig har de altså fået så lidt råd og vejledning. Derfor har vi, sådan lidt forenklet, betweenagere. Ni-årige med seksuel optagethed og barneværelset pakket sammen. Unge, allerede som 13-årige, med fuld adgang til voksenlivets forbrug af tobak, alkohol og måske stoffer. Og 15-årige voksne, der frustrerede spørger, hvad så? De har forlængst prøvet det hele. Og er iøvrigt typisk båret gennem tilværelsen, så når den første krise melder sig, forekommer selvmord at være den eneste løsning. Med næsten provokerende brutale eksempler hentet fra sit arbejde med børn, illustrererJohn Madsen ikke alene nødvendigheden af at kunne krybe, før man kan gå - han forklarer også det børneliv, som umiddelbart virker dybt uforståeligt på mange voksne. - Hvis man ikke gør noget for at blive set, så bliver man det ikke. Hvis man ikke forsøger at holde fast på sit, så får man aldrig ændret noget til sin egen fordel, er et valgsprog, der gælder rigtigt mange børn i dag, forklarer John Madsen til dels pigernes minimale påklædning. Børns druk og forbrug af stoffer, porno, computere og selvmord. Men lige så vel den kendsgerning, at børn i dag ikke leger, som de gjorde en gang - og at telefonerne hos organisationer, som tilbyder akut hjælp til børn og unge, gløder. Selv om John Madsen uden tøven udråber forældrenes fravær som den væsentlige forklaring på, at barndommen er under ekstrem forandring i disse år, udråber han på intet tidspunkt forældrene som syndere. - Jeg tror, at forældre ikke ved nok om det, der foregår omkring deres børn. Ellers ville de efter min overbevisning handle anderledes, skriver han og siger til avisen, at forældrene jo gennem medierne er tudet ørerne fulde om, at børn i dag er så kompetente. - Derfor tror de fejlagtigt også, at børn kan klare alt. Og de tror, at hvis de nægter deres barn noget, udsætter de det for vanrøgt. Derfor ser vi i dag fem-seks årige til koncerter, mens det i slutningen af 90'erne var 15-årige, der flokkedes om Spice Girls. En rivende udvikling - Men hvad går de glip af, hvis de som fem-årige ikke ser Razz, spørger John Madsen og giver selv svaret. Ikke en skid. For om to år er det en anden, der er in. Derimod risikerer børnene i mellemtiden at miste noget andet og væsentligere - og altså at have prøvet det hele som 15-årig. Og hvad så? Selv om børn er in også hos forlagene, der på det nærmeste spyr bøger om børns tarv og trivsel ud, er John Madsens bog - trods den lange og besværlige titel - værd at hæfte sig ved. For ikke alene bringer han ved flittigt brug af citater og henvisning til relevante episoder læseren til at forstå, hvad det er, der sker med vores børn i disse år. Med talrige spørgsmål til læseren forsøger han også at få os til at stoppe op. Tænke. Og føle efter. Hvad der netop er målet. For som han også skriver: - Jeg tror, at vi i højere grad skal prøve at finde svarene inde i os selv eller hos vores eventuelle partner, før vi spørger andre til råds. Når vi skal tage stilling til svaret fra "eksperterne", går det nemlig ofte galt. De svar, man får, er tit forskellige, så hvad skal man vælge? Bogen her, for eksempel, som julegave til dine børns far eller mor! John Madsen: "Skal man kunne krybe før man kan gå - et forsvar for den nødvendige barndom". 162 sider, 200 kr. LANDTRYK