Israel

Se nærmere på mentalitet

ISRAEL:Pressen har travlt med at kortlægge Hamas’ ideologier. Samme iver er det svært at få øje på i forhold til den israelske bosætterbevægelse. Kigger man efter, opdager man en herrefolksmentalitet, som går ud på, at Palæstina er hellig jødisk ejendom, og at man har ret til at udvide besættelserne. Dette støttes af den israelske regering, mens FN mener det modsatte i et hav af resolutioner. Mange israelere er rasende på den provokatoriske bosætterbevægelse og angrebene på Gaza. Forleden samlede en demonstration 10.000 i Tel Aviv. Den israelske dirigent Daniel Barenboim er med, og en major i den israelske reserve, Chen Allon, nægter at aftjene sin værnepligt i besatte områder. Han kalder det israelske angreb sindssygt. Protesterne er således mangfoldige. Måtte det også komme frem i pressen og i hovederne på danske og udenlandske regeringschefer.