Se om din iPhone, iPad og iPod får iOS9-opdateringen
Når Apple til efteråret udsender iOS 9, bliver det til otte foreskellige iPads, fem iPhones og en iPod
ELEKTRONIK: Apple har præsenteret næste version af iOS, som, ikke overraskende, hedder iOS 9.
I stedet for at skære de ældste produkter fra på grund af forældet hardware, har Apple i stedet optimeret softwaren så meget, at det er fuldstændig de samme enheder, der kan opdateres til iOS 9, som der kunne opdateres til iOS 8. Det vil sige, at følgende iPads, iPhones og iPod får iOS 9:
Disse iPads får iOS 9:
•iPad 2
•iPad (3. generation)
•iPad (4. generation)
•iPad Air
•iPad Air 2
•iPad mini
•iPad mini 2
•iPad mini 3
Disse iPhones får iOS 9:
•iPhone 4s
•iPhone 5
•iPhone 5c
•iPhone 5s
•iPhone 6
•iPhone 6 Plus
Denne iPod får iOS 9:
•iPod touch (5. generation)
Åben beta næste måned
Apple fortæller, at iOS 9 kommer som en gratis opgradering i løbet af efteråret. Der er formentlig tale om september måned, hvor den næste iPhone 6s og iPhone 6s Plus forventes at blive præsenteret.
Allerede nu kan udviklere downloade og installere iOS 9 som en betaversion, og som noget helt nyt, kommer der også i løbet af juli måned en åben beta, så du som forbruger selv kan tage forskud på den nye iOS-version.
De seneste opdateringer til iOS har også krævet store mængder af ledig lagerplads, men det gør Apple nu op med – igen for at få de ældste enheder med på vognen. Fra at kræve 4,6 GB ledig plads, er det nu kun nødvendigt med 1,8 GB for at opdatere til iOS 9.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.