Lokalpolitik

Se på privat partistøtte

Kun få uger gammelt har det nye år allerede budt på mangt og meget, når det kommer til politik. Et af de mere forfriskende indslag har efter min mening været, at pressen har sat et stort, solidt og tiltrængt spørgsmålstegn ved den anonyme partistøtte.

Problemet er ikke den private partistøtte i sig selv. Men hvorfor ønsker regeringen partout at lægge låg på, hvilke beløb de forskellige – ikke mindst bankerne - har bidraget med til valgkampen? Socialdemokraterne har eksempelvis åbent og ærligt meldt ud, at vi i valgåret fik 200.000 kroner i støtte fra Arbejdernes Landsbank. Det er der ikke noget fordækt i, så hvorfor skjule det? Om Venstre og Konservative ved vi blot, at de sammen med Dansk Folkeparti i 2007 scorede 82 procent af den private partistøtte, der beløb sig til 48,3 millioner kroner – altså i omegnen af 39,8 millioner. Socialdemokraternes private partistøtte sammenlagt med De Radikales, SF’s og Enhedslisten var til sammenligning på 8,5 millioner kroner i 2007 Som loven er i dag, behøver politiske partier kun nævne, hvilke private personer og virksomheder, de har modtaget støtte fra, hvis beløbet er over 20.000 kroner. Om det drejer sig om 21.000 eller 21 millioner, behøver de ikke udspecificere. Derfor er der ingen, der ved, præcis hvor mange penge eksempelvis "Finanssektorens forening til støtte af et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv" har spyttet i regeringens valgkamp. Men sikkert er det, at organisationen, der består af en række pengeinstitutter, har støttet Venstre, De Konservative og Dansk Folkepartis valgkamp. Bestyrelsesformanden for Finanssektorens forening har udtalt, at han ikke har ”noget større behov” for at orientere om de præcise beløb, foreningen giver til de enkelte partier. Venstre og De Konservative har heller ikke noget større behov for at sætte kroner og ører på bidragene i deres partikasser. Men befolkningen har behov for at vide det, vil jeg mene. Derfor kræver Socialdemokraterne da også sammen med et flertal udenom regeringen, at der skal sættes kroner og ører på den private partistøtte. Selvfølgelige skal der det. Jeg begriber ikke, hvad regeringen kan have at skjule i denne sag. Det er jo ikke fordi nogen anfægter legitimiteten af privat partistøtte. Vi ønsker blot at få sat et beløb på, så almindelige borgere har noget konkret at forholde sig til, når de ser, hvem der støtter de enkelte partier. Dertil kommer, at vi må overveje, om bankerne også i fremtiden skal have mulighed for at give privat partistøtte. Én ting er, at bankerne burde have sparet op til dårligere tider i stedet for at sætte deres lid til skattefinansierede redningspakker. Men jeg synes ikke, det er acceptabelt, at Folketinget skal redde dem med bankpakke på bankpakke af gode skattekroner, hvis de efterfølgende bruger blot en brøkdel af milliarderne på partipolitisk støtte. Det kan danske skatteydere ikke være tjent med. Derfor mener jeg, det er tid til, at den private partistøtte som sådan tages op til revision. Det er helt fint, at privatpersoner eller virksomheder vil støtte politiske partiers arbejde økonomisk. Men vi må simpelthen se at få lavet nogle nye regler. De eksisterende er jo forældede og ugennemsigtige. Jeg håber, at regeringen selv får øjnene op for problemet snart og gør noget ved det. Det er pinligt at være vidne til, hvor fordækt Fogh og hans følge gebærder sig i denne sag. Ole Christensen (f. 1955) er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne. I parlamentet sidder han i beskæftigelsesudvalget, hvor han arbejder med det europæiske arbejdsmarked. Tidligere fællestillidsmand i Dronningens Livregiment og borgmester i Brovst Kommune i 1998-2002.