Nørresundby

Se tårnet på web-cam

AALBORG:Interessen for at følge nedrivningen og den efterfølgende genopbygning af Aalborgtårnet er tilsyneladende enorm. Og derfor har Aalborg Nørresundby Antenneselskab, ANTV, også besluttet at følge processen. - Vi har installeret et web-cam på toppen af Hotel Hvide Hus, så man kan følge arbejdet på alle tider af døgnet, fortæller Vagn Thomsen fra ANTV. Ideen opstod først og fremmest, fordi antenneselskabet selv syntes, det kunne være sjovt. Og har man lyst til at følge med, skal man bare stille ind på kanal 6 - eller 182,25 megahertz.