Se Tatum strippe i ny film

Skuespilleren Channing Tatum smider tøjet i den nye film "Magic Mike", hvor han skal spille mandlig stripper.

Se Tatum strippe i ny film

Skuespilleren, der bedst er kendt for sine vilde dansetrin i Step Up-filmene, Channing Tatum, skal nu optræde med nogle lidt mere pikante bevægelser. Han skal nemlig stå i rollen som stripper i den kommende film "Magic Mike" instrueret af Steven Soderbergh.

Det skriver hjemmesiden Toronto Sun.

I filmen spiller Tatum en wannabe-stripper, der arbejder for den mærkelige klubejer, Dallas, spillet af Matthew McConaughey.

Men selve idéen udspringer faktisk fra Tatum selv, der i otte måneder i sine teenageår besluttede sig for at tjene lidt ekstra ved at smide tøjet.

- Jeg optrådte med go-go-dans på en homobar i Tampa. Jeg var 18 år gammel og manglede penge, fortæller Tatum til Toronto Sun og fortsætter:

- Man vil gerne være frigøres fra sine forældre, selvom mine forældre altid har støttet mig økonomisk. Jeg kom tilbage fra collage og anede ikke, hvad jeg ville.

Så besluttede den nu anerkendte skuespiller sig for at fremvise sin veltrænede krop på en scene. Tatum fortæller, at han blot var et barn, da han besluttede sig for at droppe ud af college og strippe i stedet.

Faktisk vidste instruktøren Soderbergh slet ikke, at Tatum i sine unge år havde optrådt som stripper. Men da han over en øl fandt ud af det, måtte han bare lave en film ud fra historien. Derfor var Tatum også præcis den karakter Soderbergh ville bruge.

- Alex' karakter er meget mig, selvom meget af det han oplever, aldrig er sket for mig. Det handlede om at få en indgang til verden. Og det var det Soderbergh ville have. Han ville se en dreng i den verden. En dreng blandt mænd, fortæller Tatum.

Magic Mike har endnu ingen dansk premieredato.

/ritzau/