SEB køber op i Amagerbanken

28. september 2002 08:00

KØBENHAVN: Den svenske bankoncern SEB har købt stort ind af aktier i Amagerbanken, og SEB ejer nu godt 30 procent af aktierne. SEB afviser, at man "på nuværende tidspunkt" har planer om at overtage hele Amagerbanken. Baggrunden for den store aktiepost er derimod, at SEB har planer om et samarbejde med den danske bank, oplyser den viceadministrerende direktør Flemming Carlborg. - Vi tror, at der er muligheder for samarbejde inden for specifikke områder, som kan være til fordel for kunderne, siger han. Hvilke former for samarbejde, der lægges op til med Amagerbanken, ligger foreløbig hen i det uvisse. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...