Sebber IF scorer overskud

VALSTED:Nogle kniber sig i armen, men det er sandt: Sebber Idrætsforening, SIF, med hovedsæde i Valsted, rundede 50.000 kroner i overskud sidste år, og det var på ingen måder svært for bestyrelsen at opnå generalforsamlingens blåstempling af regnskabet på generalforsamlingen. Heller ikke formand Jesper Severinsens beretning mødte modstand. Han fortæller om et aktivt år sportsligt, fremhæver den igangværende udvidelse/renovering af klubhuset, men det er ikke alt. - Et DGI-kursus om hvervning af trænere og ledere har båret frugt. Et seksmands stort udvalgt har fået til opgave at skaffe trænere, skrive kontrakter, sørge for tilmelding af hold, og Sebber IF har valgt Lars Borregaard, Løgstør, som spillende træner for serie 4-holdet, afslører Jesper Severinsen.. Ole Fristrup og Jesper Severinsen stillede endnu en gang op til betyrelsen, og blev ikke overraskende genvalgt, mens Jari Nielsen lod sig frivilligt afløse af Martin Larsen. Således så godt, og nu består bestyrelsen af formand Jesper Severinsen, kasserer Martin Larsen, næstformand Ole Fristrup, sekretær Karen Iversen, og det menige medlem Thomas Staun Christensen. De fremmmødte på støtteforeningens årsmøde genvalgte helt efter planen Rikke Bjerregaard, der fortsætter som næstformand, mens Annegrethe Bay Poulsen har formandskaseketten på, og kassereren hedder såmænd Dorthe Hansen.