Fodbold

Sebber sejrede sig til delt førsteplads

SEBBERSUND:Med en beskeden men i øvrigt relativ sikker udesejr på 3-2 over LKB Gistrup, spillede Sebber IF's førstehold sig op på en delt førsteplads i serie 3. Holdet fik en drømmestart, da Christian Vognsen efter kun to minutter scorede til 0-1. Midt i første halvleg var det som om hjemmeholdet tog teten, og det var ikke ufortjent, at der blev udlignet til 1-1. Fem minutter før pausen slog Christian Vognsen til endnu en gang, og så kunne Sebber gå til pausen med en føring på 1-0. Hjemmeholdet lagde bedst ud i anden halvleg, men da Rene Nielsen efter et kvarters spil øgede Sebbers føring til 1-3, lignede det en afgørelse. LKB fik i sidste spilleminut reduceret til 2-3. Sebbers spillende træner Lars Borregaard var mere end tilfreds med holdets indsat, ikke mindst på baggrund af en gennemsnitsalder på blot 20 år, hvilket lover godt for fremtiden.