Seebach var hyret til Sindal Marked

Sindal 1. april 2003 08:00

SINDAL: - Det er selvfølgelig trist, men the show must go on, lyder det fra Nik. Severinsen, som står for underholdningen i det markedsudvalg, der hvert år arrangerer Sindal Marked. Netop afdøde popmusiker Tommy Seebach var hyret til at gæste Sindal Marked, hvor han skulle optræde, uddele præmier og sidde i dommerkomiteen i forbindelse med afviklingen af et børne- og ungdoms melodi grand prix. Grand prix-legenden var i dag ved middagstid stadig afbilledet på markedets hjemmeside, men markedsudvalget var i fuld gang med at finde en afløser til markedets musikalske arrangement, der løber af staben søndag eftermiddag 1. juni. Indtil videre har fem bands i øvrigt tilmeldt sig konkurrencen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...