Fodbold

Seerrekord til Tottenham-AaB

{ AALBORG: Der blev sat seerrekord på TV 2 SPORT, da AaB i går mødte Tottenham i UEFA Cup-turneringen i fodbold på White Hart Lane i London. Tv-stationen oplyser, at i gennemsnit fulgte 166.000 seere kampen, men tallet var en overgang i anden halvleg oppe på 208.000. Samlet set havde opgøret en seerandel blandt alle danske tv-kanaler på otte procent. TV 2 SPORT var dermed den tredjestørste kanal i dette tidsrum. Sportskanalens hidtidige rekord var fra september, da man registrerede 162.000 seere til Superliga-opgøret mellem Brøndby og FCK. mingo