SEIF besejret af topholdet

Hadsten vandt 30-16 i Bannerslundhallen - Vendsyssel Håndbold følger trop i toppen efter ny sejr

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

hjemmeholdet fra Strandby/Elling IF fulgte med til 2-2, men så løb Hadsten for alvor afsted.Foto: Henrik Louis

Håndboldkvinderne fra Strandby/Elling IF var ikke levnet mange chancer i hjemmekampen i Bannerslundhallen i 2. division pulje 1 mod rækkens tophold fra Hadsten, og gæsterne løb da også med en storsejr på 30-16 efter en pauseføring på 17-8. - En på forhånd vanskelig kamp endte desværre uden en overraskelse, siger SEIF's cheftræner Palle Nielsen. - Hadsten var en for stor mundfuld for vores afbudsramte hold. Efter fem minutter var stillingen i Bannerslundhallen 2-2, og spillet bølgede frem og tilbage. Derfra øgede Hadsten støt og roligt og viste sig som det klart stærkeste hold. Ved pausen var topholdet i front med 17-8, og havde allerede på det tidspuunkt afgjort opgøret. - I anden halvleg fulgte vi godt med i de første 12 minutter, hvorefter Hadsten igen styrede begivenhederne, siger Palle Nielsen. - Helt klassisk når man er oppe mod et stærkere hold, så brændte vi fire straffekast og en del store chancer. - Til gengæld lykkedes det Anja Houmann i vores mål at gribe et straffekast og to andre bolde ud, hvilket selvfølgelig var til stor opmuntring for alle, som holdt med SEIF, slutter holdets cheftræner. Solid hjemmesejr til VH Vendsyssel Håndbold vandt en sikker sejr på 32-17 i årets sidste hjemmekamp i Arena Nord over Mejrup-Hvam efter 17-10 ved pausen, og dermed indtager VH andenpladsen i rækken efter Hadsten. Gæsterne kom bedst fra start og kom foran 2-0, og efter en udligning af VH bragte Mejrup-Hvam sig overraskende foran med 7-4, og de var også i front med 9-6, inden VH tog fat. Det skete med et solidt forsvar foran Mie Larsen i målet, ligesom hurtige Julie Thomsen i kontraangreb fik vendt kampen. Også Kathrine Stilling gjorde det godt med fine indspil til Christine Hansen på stregen, og med ni mål på stribe kunne VH gå til pause foran med hele 17-10. VH fortsatte de gode takter efter pausen og kom foran med 20 - 10, men så blev der slækket lidt på koncentrationen, og gæsterne fik lov at komme lidt med, inden hjemmeholdet rundede godt af og helt fortjent sikrede sig den store sejr med fire mål i slutfasen til cifrene 32-17.