Sej serie om finaleplads

AaB og SønderjyskE må ud i altafgørende drama

Fodbold 22. marts 2007 05:00

sønderjyske aab ishockey 4-1 ishockey, 6. semifinale Af Jens Ole Pedersen jens.ole.pedersen@nordjyske.dk @Brød.9.u-indryk:VOJENS: Serien med sejre på hjemmebane fortsatte mellem de to mandskaber, og dermed skal AaB og Sønderjyske ud i et dramatisk syvende slag fredag aften i Gigantium Isarena. Første periode i Vojens i aftes blev hektisk men noget rodet, og hoveddommer Jacob Grumsen lagde helt som ventet en hård og konsekvent linje fra start, der betød hele 13 gange to minutters udvisninger fordelt med otte til AaB og fem til hjemmeholdet. Trods de mange minutter med ét af holdene i overtal, bød de første tyve minutter ikke på et hav af målchancer. Dertil var begge holds boxspil i egen zone alt for stærkt, men der var dog et par situationer, hvor pucken svirrede tæt forbi målstolperne. AaB’s reservekeeper Kristian Vestergaard vogtede igen målet i fraværet af skadede Brian Greer, og selv om Vestergaard virkede meget oppe på tæerne fra kampstart gav han også flere farlige returpucke, uden at det dog gav bonus for hjemmeholdet. To gange i første periode var AaB’erne tre mod fem på isen, og de prøvede også den omvendte situation en enkelt gang, men altså uden scoringer overhovedet. AaB var nærmest en scoring efter 11.30 minutters spil, da Ronny Larsen fik styret et skud fra Jens Nielsen tæt mod stolpen, men her fik Mike Ayers i det sønderjyske mål foden på pucken. Første periode sluttede med to AaB’ere i straffeboksen, så i godt et minut måtte nordjyderne indlede anden periode i undertal, og denne gang gik det galt. Der gik kun 40 sekunder af anden periode, før hjemmeholdets Brad Rooney fyrede fladt af, og pucken strøg ind ved stolpen, selv om Kristian Vestergaard var godt nede ved pucken. En genialitet af Jens Nielsen bragte dog hurtigt AaB tilbage i kampen. Blot halvandet minut efter hjemmeholdets scoring sendte den elegante AaB’er pucken helt op i målhjørnet til 1-1, og selv om aalborgenserne efterfølgende fik en stribe udvisninger, lykkedes det med høj disciplin at klare frisag. Det blev endda til et par gode kontrastød i undertal til først Ilya Dubkov og derpå til Jens Nielsen, men den største mulighed tilfaldt Ronny Larsen. Rasende sønderjyder Optakten var en episode, hvor hjemmeholdet ventede på et dommerfløjt, efter at pucken angiveligt havde været oppe i taget, men fløjten udeblev og i stedet kom Ronny Larsen fri i et kontrastød, men han misbrugte. Og så kom hjemmeholdet i stedet foran 2-1 på et lidt tilfældigt skud fra Daryl Andrews, som Kristian Vestergaard burde have snuppet. I periodens slutning var SønderjyskE tæt på at øge føringen med et par styringer, men her var AaB-keeperen på sin plads. Også kort inde i tredje periode måtte AaB igen overleve i undertal, men efter endnu en heroisk indsats af aalborgenserne var det AaB’s tur til at tage over, og holdet var meget i puckbesiddelse og lagde et godt pres på hjemmeholdet, som havde rigeligt at gøre med at forsvare sig. Men de mange udvisninger blev alligevel i længden for kostbare for AaB’erne, og da holdet igen midtvejs i tredje periode var fire mod fem scorede SønderjyskE til 3-1 i en situation, hvor Kristian Vestergaards udsyn var totalt dækket af med- og modspillere. AaB’s muligheder for at få vendt opgøret blev vanskeliggjort af yderligere et par udvisninger i kampens slutfase, og nu skal de to hold altså ud i en altafgørende 7. semifinalekamp. Det bliver en sand gyser, men AaB kan dog læne sig op ad, at de seks første kampe i semifinalen har givet hjemmesejre... [ Kampfakta: Perioder: 0-0, 2-1, 1-0 Mål: 20.04, 1-0 John Minor ass. David Burgess (5-3 spil), 22.15, 1-1 Jens Nielsen ass. Ronny Larsen, 34.15, 2-1 Daryl Andrews ass. Brad Rooney, 41.18, 3-1 Simon trembley ass. Todd Reirden, 59.19, 4-1 Eric Bertrand ass. Brad Rooney Udvisninger: SønderjyskE 9x2 min., AaB 1x10 min. (Rasmus Olsen), 17x2 min. Hoveddommer: Jacob Grumsen Tilskuere: 2300

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...