Sej skagbo på langtur

62-årig cykler 1225 kilometer i Frankrig med tre skruer i lårbenet - 37 nordjyder er med

Et brækket lårben, som stadig holdes sammen af tre store skruer, har ikke kunnet bremse 62-årige Peter Ernst fra Skagen i at deltage i verdens ældste og vistnok længste motionsløb for cyklister. Skagboen startede i aftes klokken 22 i Frankrig sammen med 3500 andre ivrige cykel-motionister fra hele verden på den 1225 kilometer lange tur fra Paris til Brest og tilbage igen. Deltagerne må maksimalt bruge 90 timer til turen, og Peter Ernst forventer at trille i mål i Paris næste fredag klokken 16. Strækningen svarer rundt regnet til at en tur fra Skagen til grænsen og tilbage igen - to gange. - Det er et løb, der køres hvert fjerde år, og hvor man skal kvalificere sig til at deltage. Kravene er, at man i perioden marts til juli skal gennemføre cykelløb på henholdsvis 200, 300, 400 og 600 kilometer inden for tidsrammer på 13, 20, 27 og 40 timer. Der er via cykelklubber nøje kontrol at man overholder og gennemfører kravene, fortæller Peter Ernst. Løbet i Frankring styres af organisationen Audax Randonneurs, og i Danmark er der en afdeling med cirka 250 medlemmer tilknyttet cykelklubber . - I år deltager 189 danskere og heraf 37 fra den nordjyske afdeling i motionsløbet. Vi følges derned i bus, fortælller Peter Ernst. Det er første gang, skagboen er med i dette traditionsrige løb, der blev kørt første gang i 1891. - Det ér et motionsløb, hvor de gamle professionelle ryttere har sit eget lille løb i løbet. De bliver sendt afsted to timer før os andre. Ved starten af Post Danmark Rundt i Skagen forleden talte jeg med Jens Veggerby, der glæder sig til at være med. Ved det seneste løb i 1999 var den ældste belgier 76 år. Han kørte de 1225 kilometer på 86 timer. I 1999 var Peter Ernst ikke med. Han blev tvunget til en længere pause på grund af et styrt med cyklen. - Jeg kunne ikke få foden fri af cyklen, styrtede og besvimede. Da jeg lå på asfalten, var der et par stykker, der ville hjælpe mig og rykkede i cyklen og benet for at få mig fri, men det gjorde nu ingen forskel. Da var lårbenet allerede brækket. - Jeg har stadig mén og har næsten ingen kræfter i det højre ben, så når jeg cykler, belaster jeg det venstre meget. Lægen siger, jeg måske skal opereres igen, men han siger også, at når jeg cykler så meget og så langt, behøver jeg ikke komme i hans konsultation mere. Et lille års tid efter styrtet i Skagen var den 72 kilo lette skagbo i sadlen igen. - Jeg træner normalt cirka 7000 kilometer om året. I år er jeg dog oppe på 10.000 kilometer for at være i form til løbet. Peter Ernst trænede forrige weekend i løbet Nordjylland Rundt - sølle 250 kilometer - og weekenden før kørte han såmænd en træningstur på 1000 kilometer. - Når jeg cykler i Frankrig, kører jeg efter hastighedsmåler og pulsmåler. Pulsen skal helst ligge omkring 100, for det nytter ikke noget at fare afsted de første 400 kilometer, for så holder man næppe til mål. Undervejs er det forbudt at få hjælp, og selv om løbet med masser af tilskuere langs ruten minder om Tour de France, er det ikke tilladt at have servicevogne eller skiftecykel med - eller få hjælp i det hele taget. Peter Ernst træner meget, men lever ikke fanatisk sundt for at kunne holde til det. - De fleste af de andre i løbet spiser mærkelige pastaretter og spaghetti hele tiden op til et løb, men jeg spiser det, jeg plejer og drikker også gerne en øl. Jeg plejer at sige, at mit navn er Peter og ikke Pedro og så ellers lade de andre spise alle de nudler, de vil. Jeg vil ha' noget rigtigt mad. - Men det er klart, at under løbet spiser jeg for at få kulhudrater nok, og jeg drikker meget. Det bliver nok til 10 liter vand om dagen, og så må øl og vin vente.