Sejeste 8. klasse er fra Gl. Hasseris

Aalborg 1. september 2005 06:00

AALBORG: Pagajen gik lige pludselig i to for Sine Dammeyer fra 8. a på Gl. Hasseris Skole midt i den hedeste kajakdyst i Friluftsbadet i Aalborg i går. Hun tog det imidlertid med et stort grin og som en oplevelse. 24 klasser fra 15 Aalborg-skoler kæmpede om at blive den sejeste 8. klasse. Det blev 8. b fra Gl. Hasseris, der løb af med sejren og æren. Nummer to blev 8. b fra Herningvej Skole, og på tredjepladsen kom 8. b fra Sofiendalskolen. Det var Aalborg Ungdomsskole, der stod bag initiativet. Formålet er at øge de unges lyst til kropslige udfoldelser. Ungdomsskolen har gjort sundheden blandt de unge til et af sine indsatsområder. Læs mere side 6 og 7

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...