EMNER

Sejlbåd på grund ved Asaa Havn

ASAA:Såvel hjemmeværnskutteren "Antares" fra Aalborg som redningsbåden fra Sæby arbejdede i aftes på at trække en strandet sejlbåd fri af en sandbanke nær havnen i Asaa. Lystsejleren "Lurifax" søgte mod Asaa, da storsejlet flængede, men den ramte i stedet en sandbanke omkring lørdag eftermiddag, oplyser vagthavende hos Marinedistrikt Kattegat. I første omgang blev "Antares" sendt til hjælp, men den magtede ikke alene at trække "Lurifax" fri. Ved redaktionens slutning var båden fra Sæby Redningsstation på vej for at hjælpe til. Lystsejleren sad godt fast i sandet, men der var tilsyneladende ikke sket skader på skroget ved grundstødningen. Besætningen opholdet sig også fortsat på både, oplyser Marinedistriktet.