Sejle op ad åen

Store køer ved debutsejlads

SINDAL:Det er sjældent, at to amatører får det store publikum til en ubehjælpsom kanotur på en nordjysk å. Og sandt for dyden var det da også en broget forsamling, der sikrede sig en oplevelse, de kan tygge drøv på i lang tid, da NORDJYSKES to udsendte forleden vovede sig op ad strømmen i Uggerby å. Heldigvis kan køer ikke grine højlydt, men de undrende blikke fra en flok klovdyr, der stillede sig op ved bredden for at følge anstrengelserne var nok til at overbevise os om, at sejladsen ikke gik helt så elegant, som den burde ifølge instruktionsbøgerne. Men OK. Køerne fik dagens oplevelse og vi fik et godt grin. Så skidt med, at der på en tre timers tur ikke er tid til at opleve hele åens charme, dyreliv og vidunderlige fred og ro. Lidt har også ret, og det tog da heller ikke lang tid at forstå, hvorfor en kanotur på åen er en vederkvægende sommeroplevelse for tusinder af nordjyder og turister hver sommer. Nok ville ingen af os kunne bestå en indianeroptagelsesprøve i kanosejlads, men især med strømmen fik man hurtigt fornemmelsen af, at en dag på åen ikke er det værste man kan finde på for at forsøde en sommerferie. Nu er sæsonen ikke startet for alvor endnu, så det var småt med "konkurrenter", mens vi padlede derudaf, men et enkelt par nåede da at sejle os godt og grundigt agterud. Karen Røeder og Christian Velasquez er nemlig lettere rutinerede, og de valgte også at bruge en dag på åen. - Jeg tog turen sidste år sammen med mine børn. Dengang varede det tre dage, og vi endte ude ved kysten, forklarede Chrsitian Velasquez, som vendte tilbage for at opleve turen fra Sindal endnu engang, fordi han og børnene sidste år nåede stedet om aftenen. - Men turen herfra er så flot, sagde han, mens parret gjorde sig klar til at sætte båden i vandet. Karen Røeder havde ikke prøvet turen før, men som gammel spejder var hun "rutineret" i kanopadlingens ædle kunst. - Og jeg har fået lov til at styre, smilede hun, inden hun satte sig til rette i kanoen for at padle afsted og lægge afstand til NORDJYSKES to udsendte. Vi prøvede at minimere afstanden igen - uden held. Til gengæld til stor moro for et par lokale knægte, som utvivlsomt har mere erfaring end os: - Hvad laver i der, lød spørgsmålet mellem latterbrølene, da vi sejlede under den bro, de betragtede os fra. Den var svær, for hvad lavede vi egentlig ? Jo. Vi hyggede os ! Og der er der nogle hundrede stykker, som vil gøre i sommerens løb, hvilket er fuldt forståeligt. De nordjyske åer skal da ikke bare ligge der og kede sig. Motion, frisk luft og naturoplevelser ligger bare og venter, og man ved aldrig hvad der sker, når man runder den næste bugtning.