Sæby

Sejler fór vild i havgus

SÆBY:En fritidssejler i gummibåd fór vild i havgusen, der lørdag skyllede ind over Frederikshavn og Sæby området. Fritidssejleren var ude af stand til at finde tilbage til Sæby Havn og ringede ved 19-tiden til politiet og forklarede, at han lå et eller andet stede ude på Kattegat. Politiet alarmerede Søværnets Operative Kommando. Inden SOK nåede at sætte en eftersøgning i gang, blev fritidssejleren imidlertid taget på slæb af en forbipasserende lystbåd, så aktionen kunne afblæses, før den var begyndt.

Forsiden