Sejlflod er med bag musikhuset

Kommunen lægger ekstra 50.000 kr. i puljen

Lokalpolitik 25. juni 2003 08:00

SEJLFLOD: Når vi i dag, andetsteds i avisen, kan fortælle, at målet - de 50 mio. kr. - er nået, Musikkens Hus bliver en realitet, er det ikke engang regnet med, at Sejlflod Kommune på sit møde i aften, onsdag, formentlig beslutter at bidrage med yderligere 50.000 kr. til i alt 100.000. Økonomiudvalget har indstillet, at kommunen runder op med 40.000 efter at Erhvervs- og Udviklingsrådet har lagt 10.000 kr. i puljen - som i forvejen var på 50.000 kommunale kroner. - Det er ikke et enstemmigt udvalg, der går til byrådsmøde i sagen. Vi stemte tre-to om det, idet mindretallet fandt, at når man kunne læse i medierne, at beløbet var så tæt på at blive nået, så kunne vi lige så godt spare vores ekstra bidrag her, siger udvalgets formand, borgmester Kristian Schnoor. Han selv og flertallet fandt dog, at byrådet bør stå ved sin udmelding fra sidste møde om at afvente Erhvervs- og Udviklingsrådet og så runde op. - Hvis alle tænker, at de andre nok betaler, så når vi jo aldrig nogen vegne med noget, siger borgmesteren.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...