Frederikshavn

Sejlskibs-skole på Palmevisit

Palmestranden får besøg når Lions Frederikshavn tager mod sejlerskolen

Palmestranden er klar til de unge adventure-farere

Palmestranden er klar til de unge adventure-farere

FREDERIKSHAVN:Der er mange måder at holde lejr på i sommerferien. Lions står bag en af dem, der er uden telte og bålpladser. – Vi har skubbet gang i et projekt, der hedder Lions Adventure Camp – og det foregår til vands, siger Niels Chr. Jensen fra Lions Frederikshavn. Formålet med campen er at give unge mellem 15 og 17 år en positiv ferieoplevelse i et tæt kammeratskab, som de ellers ikke vil have mulighed for at få. Det er skonnerten Marilyn Anne, der er rammen for en sejlerlejr, der blev indledt 3. juli, og som i dag kommer forbi Frederikshavn. – Lions Frederikshavn har så til opgave at sikre, at de unge får et indblik i, hvad der rører sig i vores afdeling af landet, siger Niels Chr,. Jensen. Marilyn Anne anløber Frederikshavn Havn tirsdag kl 14, og så går turen ellers på de gratis Frederikshavncykler ud i området. Første stop er Palmestranden hvor der er lagt op til en beachvolleykamp. Senere indtages aftensmaden – og det bliver også på Palmestranden og der bydes på helstegt pattegris. – Vi satser på solskin hele dagen, men skulle Vorherre lade dråber falde, så går turen til bunkermuseet. Onsdag morgen kører alle med bus til Hvims brandskole, hvor programmet indtil videre er hemmeligt-stemplet inden de kl. 13 sejler fra Frederikshavn med kurs mod Læsø. Her lægger man for svaj indtil torsdag morgen, hvor øen vil få besøg af de unge elever. Turen med Marilyn Anne indeholder mange spændende oplevelser. Der vil således blive tale om havsejlads, natsejlads, overnatning til søs og meget mere. Deltagerne oplever dagligdagen på et gammelt sejlskib.