Sejr ad H. til

Landbrugsindustrien har sejret ad H… til. Danmark har verdensrekord som det mest intensivt dyrkede land på kloden. Vi er forholdsmæssigt det land i verden med størst svineproduktion: 25.000.000 svin årligt.

Hvilken pris betaler danskerne for disse verdensrekorder? Omkostningerne er utallige, her vil jeg blot nævne fire meget konkrete: * 33.000.000 tons gylle der hvert år spredes ud over det danske landskab med diverse natur- og miljøskader til følge. Prisen for oprensning, oprydning og naturgenopretning efter maskiner, sprøjtegifte og gylle er i milliardklassen. * Dyrefabrikker, gigantiske, arkitektoniske monstre, som i den grad er skæmmende i naturen for såvel de 800.000 landboere som turister. Fabriksspildet, som ifølge fødevareministeren bl.a. var 2.700.000 svin i 2007, altså over 10 pct. af svineproduktionen, er også særdeles synligt i landskabet: Kadaverskjold til de talløse, døde svinekroppe har kun symbolsk betydning, det formeligt vælter ud under kadaverskjoldene med døde dyr – rædselsfuldt, dagligt syn som landboer. Stanken fra industrien er et kapitel for sig. * Snorlige, enorme marker med monokulturer efterlader et dræbende kedsommeligt og livløst indtryk, som afspejler en katastrofalt ringe biodiversitet. Hver 5. dyreart er truet med udryddelse. * Hver eneste dansker tvinges hvert år til at aflevere 2000 kroner til landbrugsindustrien i form af landbrugsstøtte. Landbrugets bidrag til bruttonationalproduktet er ca. to pct. (OECD 2008). Turisterhvervet yder til sammenligning tre pct. til BNP. Landbrugets gæld har passeret 317.000.000.000 kr. Industriens målsætning er at øge svineproduktionen, det kræver en gældsætning på yderligere min. 30.000.000.000. Selv landbrugspartiet Venstre bør se sandheden i øjnene: Landbrugsindustrien har overlevet sig selv og gør nu mere skade end gavn på natur, miljø, klima, dyr og i sidste ende mennesker og den fælles samfundsøkonomi. Christiansborgs kærlige, klistrede kinddans med Axelborg må bringes til ophør. De ansvarlige politikere ser mildt overbærende til, at ethvert forsøg på at regulere landbrugsindustrien mislykkes: Vandmiljøplaner og pesticidhandlingsplaner ender i fiasko, frivillige aftaler om randzoner overholdes ikke, halekuperingsloven for svin negligeres så godt som 100 pct. osv. osv. Et lille erhverv repræsenteret ved blot ca. 15.000 heltidsbedrifter favoriseres helt urimeligt på resten af landets bekostning. Det Radikale Venstres forslag om at erstatte Fødevareministeriet med et Landdistriktsministerium er et kærkomment og særdeles tiltrængt tiltag, som forhåbentligt vil nyde bred tilslutning. Haves: Økonomisk falleret landbrugsindustrisvineri. Ønskes: Bæredygtigt, etisk og æstetisk landbrug.