Sejr i overtid for Sortebakken HK

HÅNDBOLD herrer serie 1.

Med et mål på straffekast efter tiden var udløbet sikrede Jannik Christensen Sortebakken HK sejren og to vigtige point mod bundholdet Dall/Ferslev, der blev besejret 26-25 efter en halvlegsføring på 14-13. Med sejren topper Sortebakken HK¿s herrer serie 1 i julepausen med 20 point i 11 kampe, to mere end Nibe HK på andenpladsen. I udebanekampen mod bundholdet Dall/Ferslev var Sortebakken HK ellers i store vanskeligheder gennem store del af kampen. I gennem første halvleg var hjemmeholdet to-tre mål foran og første gang Sortebakken var foran var ved halvlegsresultatet 14-13. En føring der straks blev sat over styr i anden halvleg, hvor hjemmeholdet atter tog teten. Med blot 2 minutter igen førte hjemmeholdet med 3 mål, men to udvisninger blev dyre for Dall/Ferslev, der altså måtte se Sortebakken HK overhale indenom. Mål for Sortebakken HK Kasper Myrup 10, Jannick Christensen 8, Andreas Møller 3, Henrik Jacobsen 2.