Sejr kan bringe BI til tops

Fodbold 3. juni 2003 08:00
BRØNDERSLEV: BI's serie 3 i fodbold har foreløbig overladt andenpladsen til V. Hassing, men BI kan med en sejr i aften hjemme mod Nørhalne spille sig tilbage i toppen. Inden aftenens kamp er BI dumpet ned på femtepladsen, hvor holdet har 15 point for otte kampe. V. Hassing har på andenpladsen 18 point, men BI kan altså med en sejr spille sig op på siden af netop V. Hassing, der er fem point efter førerholdet Ø. Brønderslev. Gæsterne fra Nørhalne er næstsidst i rækken med blot fem point, og lige som BI spillet en kamp færre end de øvrige hold i rækken . - Vi tabte i forrige runde ude til Vestbjerg, og i første omgang skal vi forsøge at rejse os ovenpå dette nederlag. Jeg tror vi har lært af denne kamp, og det er vigtigt om vil være i stand til at vinde i aften, idet rækken er ved at knække over, siger BI-træner Knud Erik Christensen. Efter mødet med bundholdet Nørhalne, venter der BI'erne to meget svære kampe mod GVL Løkken og Hjallerup. Knud Erik Christensen har fået Chris Jespersen, Lars Jespersen og Lars Jørgensen ned oppe fra førsteholdet. Det er til gengæld tvivlsomt om Jan Grønning kommer med, idet han døjer med en lyskenskade. P.S.
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...