Sport

Sejr og fremgang hos White Hawks

Efter et par skuffende kampe kom høgene tilbage på sporet mod Rungsted

Mads Bech glæder sig over spillemæssig fremgang hos White Hawks. Arkivfoto

Mads Bech glæder sig over spillemæssig fremgang hos White Hawks. Arkivfoto

RUNGSTED:Der var klar spillemæssig fremgang hos Frederikshavn White Hawks, da holdet besejrede Rungsted med 5-3 på udebane fredag aften.

Efter et par skuffende kampe i den seneste uges tid leverede frederikshavnerne en betydeligt bedre indsats, og det glæder den hårdt kæmpende back Mads Bech.

- Oven på de seneste to kampe, som absolut ikke var særlig gode, spillede vi rigtig klogt i de to første perioder og i begyndelsen af tredje. Selv om vi ikke får scoret i 1. periode, sidder vi på det meste og har store chancer, så det var et spørgsmål om tid, før vi fik scoret, siger Mads Bech.

White Hawks vandt 2. periode med 3-0, og selv om Rungsted fik reduceret til 1-3 i starten af 3. periode, kom der aldrig spænding om resultatet.

Robin Bergman og Jacob Dahlström øgede til henholdsvis 5-1 og 6-1 til frederikshavnerne, inden Runsted med to scoringer fik reduceret i slutningen af kampen.

- Det har knebet med at spille godt i 60 minutter, men bortset fra cirka 10 minutter spillede vi godt resten af kampen mod Rungsted, så set over hele kampen kan vi være godt tilfredse med vores indsats. Det virkede som om, at vi havde mere energi og mere fart i skøjterne, siger Mads Bech.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst

Mest læste