Sejr over inder gør Axelsen kvartfinaleklar

Viktor Axelsen brugte 39 minutter på at spille sig i kvartfinalen med sejr over Sameer Verma.

Axelsen jagter oprejsning oven på sidste uges turnering i Malaysia, hvor Axelsen i kvartfinalen tabte til veteranen Lee Chong Wei. Foto: Mohd Rasfan/arkiv/Ritzau Scanpix

Axelsen jagter oprejsning oven på sidste uges turnering i Malaysia, hvor Axelsen i kvartfinalen tabte til veteranen Lee Chong Wei. Foto: Mohd Rasfan/arkiv/Ritzau Scanpix

Viktor Axelsen er klar til kvartfinalen ved niveau-2-turneringen Indonesia Open i Jakarta.

Torsdag brugte den danske badmintonspiller 39 minutter på at spille sig i kvartfinalen, da han slog indiske Sameer Verma.

Axelsen vandt med cifrene 21-15, 21-14 og står nu til at møde japanske Kanta Tsuneyama i kvartfinalen.

Kanta Tsuneyama, der er nummer 42 på verdensranglisten, slog Jan Ø. Jørgensen ud i første runde med en sejr på 12-21, 21-17, 21-6 og får dermed mulighed for at slå to danskere på sin vej til semifinalen.

Axelsen er nummer et på verdensranglisten og førsteseedet i turneringen. Han søger oprejsning oven på sidste uges turnering i Malaysia, hvor Axelsen i kvartfinalen tabte til veteranen Lee Chong Wei.

Netop Lee Chong Wei var med til at sende en anden dansker ud af turneringen i Jakarta.

Unge Anders Antonsen bed ellers god fra sig, men tabte 12-21, 15-21 til malaysieren.

Også Hans-Kristian Vittinghus måtte forlade turneringen i anden runde.

Danskerne tabte sin kamp mod thailænderen Kantaphon Wangcharoen med 18-21, 11-21.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.