EMNER

Sejr over lusene

Mens børn landet over klør sig i håret over den varme vinter og efterfølgende luseinavasion, slapper de af i skolefritidsordningen på Seminarieskolen i Aalborg. Her har der ikke været en lus siden efterårsferien. Efter sommerferien gik pædagoger, forældre og børn i fælles systematisk kamp mod utøjet, og det har virket. - Vi har gjort et stort arbejde for at oplyse forældrene om at lus er forældrenes ansvar, fortæller afdelingsleder Eva Lund Larsen. - Mange forældre har fejlagtigt troet, at lus kommer fra daginstitutioner, men det gør de ikke, de kommer fra de andre børn. Derfor har de ansatte indkaldt til møder og samtaler med forældre, der nu har gjort en stor indsats med åben snak om lus, systematisk oplysning, kemi og kæmning. - Det store problem var efterhånden, at børn og forældre blot har vænnet sig til, at der jævnligt var lus. Børnene gik stille med dørene, og forældrene informerede os ikke, når de havde opdaget lus hos bønene. Det er ikke en skam at have lus, det er en skam ikke at gøre noget ved, understreger Eva Lund Larsen. Nu er forældrene blevet gode til at melde ind. Og samtidig fortæller de ansatte de pågældende forældre, så snart de ser et barn udføre den typiske bevægelse kløe-bevægelse i nakke og bag ørerne. Desuden har de ansatte fjernet al tøj til udklædning plus samtlige tæpper tæpper. Samtidig skorter det ikke på råd og vejledning fra pædagogerne til forældrene på, hvordan lus kan fjernes. - Det er i orden ikke at kunne finde ud af det. De skal bare komme og sige til, siger Eva Lund Madsen, som har den erfaring, at kæmning er det eneste effektive middel mod lus. Eva Lund Larsen er sammen med de øvrige ansatte, forældre og børn lettet over at lusene er væk. Men hun kan selvfølgelig ikke garantere for samtlige 100 børn i skolefritidsordningen. - Vi krydser bare fingre for at det er vores indsats, der har virket, og det bliver ved med at virke.