Sejr på gedigen holdindsats

Brønderslev 10. februar 2005 05:00
Ø. BRØNDERSLEV: Efter en forrygende anden halvleg formåede Ø. Brønderslev Idrætsforenings serie 2 damer i håndbold at vende et truende nederlag på hjemmebane mod Aabybro. På et tidspunkt i første halvleg, hvor ØBI var bagud med fire mål så det sort ud, men ØBI formåede at kæmpe sig tilbage og via et pauseresultat på 10-11 til Aabybro til en sejr på 25-21. Og det blev en sejr der blev hentet hjem på en gedigen holdindsats, hvor der blev fightet over hele banen og hvor især forsvaret fik fat. Herefter står de to klubber lige pointmæssigt på førstepladsen. Aabybro indtager dog førstepladsen, idet de vandt det første opgør over ØBI med seks mål. Og dette kan blive afgørende når boet skal gøres op. ØBI's mål blev scoret af: Julie Drustrup otte, Helle Rømer fem, Katrine Filholm og Sanne Højholt hver fire, Helene Hundrup to, mens Susanne Jacobsen og Hanne Mathiasen hver scorede et mål. obj
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...