Sejr sender FfI op i midten af 2. division
Frederikshavnerne slog Aalborg HK på hjemmebane
FREDERIKSHAVN: Med en hjemmesejr på 27-23 over Aalborg HK torsdag aften hoppede FfI Håndbolds herrer i 2. division op fra 11. til syvendepladsen i en tæt række.
FfI vandt de to holds første møde med 33-28, så aalborgenserne var opsatte på revanche.
Fra kampens start satte hjemmeholdet sig imidlertid på opgøret med solidt og energisk forsvarsspil, og det gjorde det svært for udeholdets spillere at at komme til kvalificerede afslutninger. Hjemmeholdet kontrollerede hele første halvleg, og det resulterede i en pauseføring på 15-12.
Anden halvleg blev også med hjemmeholdet i kontrol. Halvvejs var hjemmeholdet foran med 23-17, og det endte i en sikker sejr på 27-23.
- Det var ikke årets bedste kamp, men to point kom ind på kontoen, siger FfI-træner Thomas Rømer.
- Vores forsvarsspil var solidt men ikke prangende, og vi lavede lidt for mange individuelle fejl i forsvaret, som vi skal have justeret fremadrettet.
- Men vi er glade for de to point, og for første gang længe har vi fat i midten af rækken.
- Nu glæder vi os til at få besøg af det absolutte tophold, Rækker Mølle KFUM, hvor vi håber at kunne gøre en god figur og måske overraske søndag i Idrætshallen, slutter Thomas Rømer.
Målscorere for FfI var Anders Risdal 6, Sebastian Andersen 4, Nicolai Leth Klinge 3, Michael Bæk 3, Carsten Jensen 3, Mark Møller 3, Anders Nielsen 3 og Niels Sørensen 2.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.