Håndbold

Sejr sikrer førsteplads

AALBORG: Horsens BC gav ikke Aalborg Basketball Klub (ABK) en hjælpende hånd i går ved at slå aalborgensernes rivaler til førstepladsen i mændenes 1. division i basketball, Amager, En hjemmesejr i dag over Jonstrup er derfor stadig påkrævet, hvis ABK-tropperne definitivt skal sætte sig på førstepladsen allerede efter fjerdesidste spillerunde. - Vi må stadig undvære to af vores fysisk stærke spillere, Jacob Knudsen og Christian Rom, og jeg tvivler faktisk på, om Jacob Knudsen spiller flere kampe i denne sæson, siger Carsten Hermansen, ABk-træner og klubformand. Jacob Knudsen plages af en knæskade, mens Christian Rom sandsynligvis snart er en fiberskade i den ene balle kvit. ABK-topholdets opgør mod Jonstrup er i øvrigt flyttet til Aalborg Stadionhal 2 på grund af tv-transmissionen af Aalborg HSH-Team Tvis Holstebro i mændenes HåndboldLiga i Stadionhal 1, og startsignalet til basketball-opgøret lyder først kl. 16.00 - to timer senere end først aftalt. Hos ABK er Anders Jensen nyt islæt i forhold til den seneste kamp. Han erstatter Mads Larsen, der skal styrke andetholdet i 3. division.jeri