Sejr til Flauenskjold

Fodbold 4. september 2007 06:00

FLAUENSKJOLD: Flauenskjold vandt - måske lidt ufortjent- fodboldkampen i serie 4 på udebane mod Tårs/Ugilt med 4-2. Det var en kamp, der viste at man som tophold har lidt medvind, medens intet viol lykkes for de lavere liggende hold, sagde træner Mogens Sørensen, der mener, at Flkauenskjold ikke havde været uheldige med at vinde. - Vi var faktisk presset i store dele af kampen, men stod godt i forsvaret og fik scoret på vore kontraangreb, så vi vandt første halvleg med 3-0 og førte med 4-0 inden hjemmeholdet kom til fadet, fortalte træneren efter kampen. Han er også godt tilfreds med, at de øvrige tophold i rækken - med undtagelse af Hjallerup - alle havde sat point til, så Flauenskjold nu er på en klar andenplads med 31 point tre point foran Øster Brønderslev. For Flauenskjold scorede Kasper Bisgaard to mål, medens Tom Pedersen og Flauenskjolds bedste spiller Leif Sørensen hver lavede et mål. OS

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...