Sejr til Hot Shots efter hård fight
Holdet fra Brønderslev hænger på i toppen af ligaen i floorball

Michael Andersen scorede to gange for Vendsyssel Hot Shots i sejren på udebane over Sunds.Arkivfoto: Bent Bach
BRØNDERSLEV:Efter en fysisk hård fight sikrede Vendsyssel Hot Shots sig en smal men fortjent sejr på 5-3 i mændenes liga i floorball på udebane over Sunds.
Perioderne sluttede 1-2, 1-0, 1-3, og for Hot Shots scorede Michael Andersen 2, Andreas Glad 1, Jakob Strøm 1 og Vinoth Sivapalan 1.
- Som altid i Sunds var der tale om en tæt og meget fysisk kamp, hvor vi trods alt var i kontrol hele tiden, selv om Sunds kom på 2-2 i anden periode, siger Hot Shots-træner Allan Jensen.
I tredje periode fik keeper Anders Kjær en personlig straf og måtte erstattes af Nikolaj Nielsen. På søndag venter Rødovre på hjemmebane i en topkamp.
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.