Brønderslev

Sejr til Hot Shots i debutkampen Hot Shots slog Hvidovre 8-3

Arkivfoto

Arkivfoto

BRØNDERSLEV:Efter at have indledt sæsonen med en kamp ude i pokalturneringen mod SFK Horsens fra 2. division med resultatet 0-23, var holder fra Brønderslev klar til sæsonpremieren i Unihoc Floorball Ligaen, ude mod Hvidovre Attack.

Der var på forhånd set frem til kampen med spænding, idet BFC Vendsyssel på nuværende tidspunkt har en forholdsvis smal trup og Hvidovre Attack hen over sommeren har forstærket sig bl.a. med to gode polske spillere. Men Brønderslev vandt 3-8.

- Starten af kampen blev da også meget hektisk og der var kun spillet 57 sekunder før Hvidovre bragte sig foran med 1-0, fortæller Jeppe Bisgaard fra Vendsyssel Hot Shots. Målet blev scoret af netop én af de nyankomne polske spillere, Jacub Lyskaua, og efter at Brønderslev havde udlignet til 1-1 ved Niklas Knøsen to minutter senere, var det igen samme spiller der bragte Hvidovre i front med 2-1.

Brønderslev holdet fik efterhånden bedre greb om spillet og med seks tilbage af første periode gik det stærkt, først udlignede holdet kaptajn Nikolaj Flyvholm til 2-2, samme spiller bragte Brønderslev holdet foran 2-3 og med ét minut tilbage af perioden scorede først Petter Halvorsen så Andreas Glad og med ét sekund tilbage Anton Madsen, så stillingen ved afslutningen af første periode var 2-6.

I 2. periode var der også på mange chancer til Brønderslev holdet, men pludselig manglede den skarphed der havde kendetegnet afslutningen på første periode og det lykkedes derimod Hvidovre at reducere til stillingen 3-6.

I 3. periode kom Hvidovre frem på banen i turbofart og kun en storspillende Anders Kjær i målet og et godt kæmpende Brønderslev hold, forhindrede Hvidovre i at score yderlige. Derimod lykkedes det for Sune Reinert at score to gange i perioden, så slutstillingen blev 3-8 i Brønderslevs favør.

Kampen lovede godt for klubbens målsætning om at være med hvor det er sjovest, alle kæmpede for hinanden selv om det for et par af spillerne var under en uge siden de startede i truppen.

Der var også debut i den danske floorballliga for holdets træner Alex Jureksson.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst