Dronninglund

Sejr til Jerslev juniorer

JERSLEV:Mange tilskuere oplevede sidste weekend en spændende topkamp på Jerslev Station mellem JSI og Hirtshals. Jerslevs juniorer i A-rækken leverede en god kamp, da de med mange tilskuere i ryggen vandt 3-1 over Hirtshals, som indtil da har ligget på førstepladsen. Jerslev indtog dermed andenpladsen i rækken med 12 point lige efter Hjørring med 15 point. Jerslevs træner Thomas Iversen udtrykte stor til tilfredshed med både holdpræstationen og den store opbakning fra publikum. - Men det har vi også brug for i toppen af A-rækken. Thomas Iversen tilføjer, at også C-holdet klarer sig godt. - Der er i det hele taget mange engagerede spillere i truppen. I denne kommende weekend skal A-holdet spille i Saltum. - Men vi håber, at man tilskuere vil komme og skabe en god stemning igen til hjemmekampen mod Dronninglund lørdag om en uge, siger træneren.