EMNER

Sejr til SF - desværre

Det kan godt være, at Det radikale Venstre har vundet kampen om den nye regerings politik, og at Socialdemokraterne har vundet kampen om de tunge ministerposter.

Men det er SF, som har vundet slagsmålet om Europapolitikken. Desværre. Det er med "mixed emotions", at jeg læser det nye regeringsgrundlag. Det er strålende, at vi endelig har fået en permanent Europaminister. I Europabevægelsen har vi altid kæmpet for en Europaminister, fordi den pågældende kan være med til at mindske den afstand, mange danskere føler til EU-systemet. En EU-minister kan holde EU-fanen højt og tage diskussionen om, hvad vi vil med Europa og hvad Danmarks rolle i samarbejdet bør være. Men der er ikke mange EU-visioner i regeringsgrundlaget. Nuvel, det bliver slået fast, at Danmarks interesser bedst varetages gennem et stærkt europæisk samarbejde. Jeg læser videre gennem en lang række floskler, som ingen partier vil være uenige i. End ikke DF, som traditionelt er modstander af EU, kan være imod tillidsfuld og tæt samarbejde med andre medlemslande eller imod at vi skal lægge den økonomiske krise bag os. Jeg savner også en stærk og aktiv inddragelse af det danske civilsamfund under EU-formandskabet fra 1. januar, så vi endelig kan få taget den nødvendige folkelige debat om, hvad vi vil med Danmark i Europa. Det var ellers med i Det Radikale Venstres oplæg - men er tilsyneladende røget ud for at imødekomme fundamentalisterne i SF. Det er fint, at SF'eren Pia Olsen Dyhr blev minister. Min frygt er, at med hele 4 udenrigsministre er der en risiko for, at Nicolai Wammen bliver kørt over - og at Europa - (og udenrigs-) politikken falder mellem flere stole. I forhold til Danmarks EU-formandskab fra 1. januar er regeringsgrundlaget i den grad en tynd kop te. Flere af punkterne er vi som formandsland er bundet til at tage op. Det er f.eks. revitaliseringen af Det Indre Marked, forhandlingerne om nyt EU-budget for 2014-2020 osv. Hvorfor taler den nye regering ikke om dens egne visioner? Har den overhovedet Europa-visioner? Hvorfor ikke presse på for at få både Island og Kroatien med under dansk formandskab? Jeg er glad for, at forsvarsforbeholdet og retsforbeholdet bliver sendt til folkeafstemning efter formandskabet. Det er på høje tid. For hver dag, der går, ryger vi længere og længere ud på et sidespor. Udviklingen inden for netop forsvar og politisamarbejde har været eksplosiv, og derfor er betydningen af Danmarks forbehold på området svær at overvurdere. Men regeringsgrundlaget klinger hult, når det kommer til Euroen. Jeg synes, det er direkte pinligt, at Euroen slet ikke er nævnt i regeringsgrundlaget. Der er ikke ét ord om det vigtigste politisk-økonomiske samarbejde - eller om beskæftigelsen! - i det moderne Europa. Både Socialdemokraterne og Radikale har ellers udtalt, at de er for afskaffelse en af Euroforbeholdet. Det er en den grad SF, der har vundet den kamp. Derfor er mit ønske for den kommende regering, at den stopper med tomme løfter og tomme visioner. Danmark har en plads i hjertet af Europa - kom nu med nogle visionære løsninger og ideer til et Europæisk samarbejde.