Horne

Sejr til TVHH

Rykker op på rækkens andenplads

Topscoreren var Jannie Bay med syv mål. Foto: Erik Sahl

Topscoreren var Jannie Bay med syv mål. Foto: Erik Sahl

FJERRITSLEV:U-18 pigerne fra Team Vest Han Herred spillede sig søndag med en 27-19 sejr over Horne KFUM op på rækkens 2. plads.

Holdet var i Horne, som indtager rækkens næstsidste plads.
- Der var reel aldrig tvivl om hvem sejren skulle gå til. TVHH startede som lyn og torden og efter 2-0, 6-2 og en 10-5 føring efter 22 minutter var holdet fornuftig styrende og hjemmeholdet haltede hele tiden efter, fortæller træner Mogens Bay.
Ved pausen var TVHH foran 13-10 og dermed godt på vej mod sæsonens sejr nummer fem. Hjemmeholdet indledte 2. halvleg bedst og fik reduceret TVHHs føring, så stillingen efter seks minutter var helt åben med en 15-14 føring til TVHH.
Et målmandsskift og et mere taklende forsvar ændrede på få minutter kampen, og tre minutter senere var TVHH på 20-14. Hjemmeholdet kom aldrig tættere på, og Team Vest Han Herred kørte en sikker 27-19 sejr hjem.
TVHH-pigerne er nu på rækkens 2. plads med to point mere end HF Hjørring, som ligger på tredjepladsen.
Næste kamp spilles hjemme på søndag mod Aalborg KFUM.
Målscorerne for TVHH var Jannie Bay 7, Janne Bjerg Mathiasen 6, Josefine Beck 4, Camilla Kyvsgaard 3, Maria Kjær 3, Rikke Danielsen 2, Malene Jensen 1, og Katrine Jacobsen 1.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.