Sejr til VK i sidste spillerunde

JERSLEV: Med en sejr på 3-1 hjemme over SIK, Viborg, fik VK Vendsyssels volleyballdamer sat et flot punktum for holdets første sæson i 2. division. VK-sejren blev på 3-1, efter cifrene 25-15, 22-25, 25-18 og 25-17. Hjemmeholdet fik således skalpen på rækkens nummer tre, og samtidig revanche for nederlag i Viborg, hvor kampen endte 3-1 til hjemmeholdet. VK Vendsyssel slutter sæsonen på et flot fjerdeplads, og det er træner Jørgen Poulsen ganske godt tilfreds med. - Det var en af vores bedste kampe i sæsonen, og det er altid dejligt at slutte af med en sejr. Vi ser allerede frem til den ny sæson, hvor det lader til alle spillere forsætter. Det samme gør jeg som træner, oplyser Jørgen Poulsen. VK'erne bragte sig hurtigt foran med fem-seks point i de tre sæt holdet vandt. Viborgenserne blev sat under pres på hårde og præcise server, og på samme opskrift lykkedes det at få gæsternes hæver ud at løbe. - I andet sæt kiksede vi med for mange servefejl, og så viste Viborg-holdet med dets rutine at de er i stand til at straffe modstanderen. Alt i alt leverede vi en rigtig god indsats og fik eget spil op på et høj niveau, var træner Jørgen Poulsen slutkommentar. P.S.