Sejr til volleyball-damer

HJALLERUP:Hjallerup Gymnastikforenings volleyball-damer vandt på udebane sin første kamp i jyllandsserien mod nyoprykkede VK Vendsyssel - med hjemsted i Brønderslev/Jerslev - med 3-0. HGF’erne vandt de enkelte sæt overlegent med 25-13, 25-16 og 25-9- Kun i andet sæt hav de holdet problemer og kom bagud med 9-12, men så fik man igen styr på spillet og vandt sættet. Der er kommet flere unge spillere med tilknytning til Dronninglund Gymnasium ind i Hjallerup-truppen, så nu overvejer træner Anders Nielsen, om klubben skal tilmelde et hold mere i serie 1.