Sejre over to nedrykkere

Nuuk 1. oktober 2002 08:00

SERIE 3, PULJE 17 LKB Gistrup - Godthåb IF 0-1 (0-0) Mål: 0-1 Torben Drejer GISTRUP: I kampen om at undgå nedrykning skulle Godthåb have point med hjem fra LKB Gistrup, og Godthåb troppede da også op med den rette indstilling, selv om sejrsmålet lod vente på sig: fire minutter før tid kom den forløsende scoring. Fra kampens start havde gæsterne det meste af spillet, og det blev også til flere målchancer, men bolden ville ikke ind i hjemmeholdets mål, og derfor kom sejrsmålet ved Torben Drejer kort før tid som en forløsning. Hjemmeholdet målmand havde gjort det godt, og holdt Godthåb væk trods mange gode tilbud, ligesom hjemmeholdets forsvar kampen igennem stod kompakt. Med sejren fik Godthåb lidt afstand i form af tre point til bunden, og samtidig er holdet bedst indbyrdes, med de hold som der kæmpes mod i kampen om at undgå nedrykning. Som Godthåb træner John Schulz udtrykte det: - Sejren giver os lidt ro i tabellen. LKB Gistrup derimod må konstatere, at den står på serie 4 bold næste sæson. Gug B - Aalborg Freja 3-0 (1-0) Mål: 1-0 Lasse Sørensen, 2-0 Anders Groth, 3-0 Anders Groth GUG: Det var top mod bund, der mødtes, hvilket også klart gav sig udslag på banen: Gug var gæsterne overlegen hele kampen igennem. At sejren kun blev på 3-0 skyldes, at det var de brændte chancers kamp for Gug. Fra kampens start tog hjemmeholdet teten og dominerede, og stillingen kunne meget vel have været mindst 5-0 ved pausen i stedet for 1-0, på det mål Lasse Sørensen satte ind. Efter pausen fik Gug scoret yderligere to gange og fortsatte med at brænde chancer mod et gæstende hold, der ikke havde det store at byde på. Gug træner Ib Stiller: - Når vi skal brænde chancer, så var det godt at det skete i en kamp, hvor vi var så overlegne, at vi alligevel ville vinde. Det var en ren walkover. Med sejren ligger Gug stadig nr. 1, og aspirerer kraftigt til oprykning, men Aalborg Freja er placeret sidst som sikker nedrykker i rækken. jeege

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...