Seks år derpå: Rapport gør status over kommunalreformen

Der er plads til forbedringer i samarbejdet mellem kommuner og regioner, når det gælder specialiserede opgaver

Seks år derpå: Rapport gør status over kommunalreformen

Kommunalreformen trådte i kraft 1. januar 2007.

Med kommunalreformen blev 271 kommuner til 98.

De 16 amter blev til fem regioner. Deres primære opgave er at stå for driften og planlægningen af det offentlige sundhedsvæsen.

I februar 2012 iværksatte regeringen et serviceeftersyn af kommunalreformen.

Et udvalg med repræsentanter fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet, Skatteministeriet, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner har stået for eftersynet.

Der var fokus på fire områder: Sundhed, det specialiserede socialområde, miljø og regional udvikling.

Udvalget konkluderer, at der rum for forbedringer, især når kommuner og regioner samarbejder om specialiserede opgaver - blandt andet de specialiserede undervisningstilbud, sygehusenes genoptræning og de specialiserede sociale tilbud.

Rapporten er sendt til høring til 8. april og skal derefter behandles politisk.

(Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet)

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst