Morsø

Seks års fængsel for drabsforsøg

Enigt nævningeting kendte ved Retten i Holstebro Rene Charles Ernst Lorentzen skyldig i at forsøge at dræbe sin ekskæreste

Retten i Holstebro. Arkivfoto: Bo Lehm

Retten i Holstebro. Arkivfoto: Bo Lehm

NYKØBING:Seks års fængsel koster det 54-årige Rene Charles Ernst Lorenzen fra Mors at forsøge dræbe sin ekskæreste, en dengang 38-årig kvinde, i juli i Nykøbing sidste år. Det afgjorde et enigt nævningeting ved Retten i Holstebro i dag.

- Jeg er tilfreds med dommen. Den er i overensstemmelse med domme i lignende sager, siger Linette Lysgaard, anklager ved Midt - og Vestjyllands Politi.

Hun gik dog oprindelig efter syv års fængsel med henvisning til måden, at dømte havde overfaldet sin ekskæreste. Hun blev fundet med stiksår i brystet efter overfaldet og blev fløjet til Aalborg Universitetshospital, hvor hun blev opereret.

Dømte udbad sig betænkningstid med hensyn til dommen. Betænkningstiden er 14 dage.