Seks anholdt i Holland for fremstilling af ecstasy

Haag, onsdag /ritzau/AFP Hollandsk politi har foretaget en razzia mod en fabriksbygning i Limburg-området, hvor der blev fundet ingredienser til fremstilling af flere millioner ecstasytabletter. Seks personer er anholdt i sagen, skrev det hollandske nyhedsbureau ANP onsdag. I fabriksbygningen fandt politiet 50.000 liter af et kemikalie, der anvendes til at fremstille det euforiserende stof. Ifølge ANP har politiet også foretaget razziaer mod flere ejendomme i Belgien. /ritzau/AFP