Seks debutanter hos HS Nord

Håndbold 27. september 2002 08:00

AALBORG: AALBORG: Halvdelen af spillerne er debutanter, når 1. divisionskvinderne i håndbold fra HS Nord på tirsdag indleder sæsonen ude mod Brabrand. Cheftræner Kenneth Jensen har haft luksusproblemer med 18 emner fit for fight, og hans overvejelser er især gået omkring udvælgelsen af den femte bagspiller, hvor Kristina Haugaard er foretrukket på bekostning af Charlotte Larsen, mens et maveonde i den forløbne uge har gjort Signe Haagensen til sorteper i konkurrencen om tre fløjpladser. Premiereholdet består af målvogterne Mette Hyldgaard (debut) og Jane Petersen, bagspillerne Anniken Solberg (debut), Rikke Nielsen, Louise Mortensen (debut), Charlotte Stausholm (comeback) og Kristina Haugaard, stregspillerne Maren Villabø (debut) og Helle Secher samt fløjene Bettina Nielsen (debut), Mathilde Sørensen (debut) og Trine Overgaard. abel

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...