Seks dræbt ved PKK-angreb

Tyrkiet 1. september 2008 06:00

TUNCELI: Fire tyrkiske sikkerhedsfolk og to kurdiske separatister blev dræbt tidligt søndag, da oprørsbevægelsen PKK angreb en militær forlægning i det østlige Tyrkiet, oplyser sikkerhedskilder. Op mod en snes medlemmer af den forbudte PKK-bevægelse angreb sikkerhedsstyrkernes base med raketter og langtrækkende skydevåben, siger myndighederne. De tog flugten, efter at to af deres mænd var blevet dræbt i en efterfølgende skudveksling. Analytikere siger, at PKK, der er blevet svækket af det tyrkiske militærs offensiv mod oprørsbevægelsen i det nordlige Irak, har optrappet angreb mod civile og militære mål. PKK indledte et væbnet oprør mod den tyrkiske stat i 1984 med det formål at skabe et etnisk hjemland for kurderne i den sydøstlige del af landet. /ritzau/Reuters

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...