Seks dyre minutter for AaB-kvinder

Der var fremgang hos fodboldkvinderne fra AaB, selv om holdet tabte 5-0 på udebane til Brøndby i 3F Ligaen.

AaB's fodboldkvinder kunne som ventet ikke hente point mod stærke Brøndby i 3F Ligaen, hvor holdet fra vestegnen vandt 5-0 efter 2-0 ved pausen. Alligevel var AaB's træner Jan Madsen tilfreds med indstillingen og arbejdet hos sit mandskab, men seks minutter midt i anden halvleg blev kostbare. Her var aalborgenserne for passive, og så scorede Brøndby tre gange og slog sejren fast. I næste runde møder AaB på hjemmebane Team Viborg, og her håber Jan Madsen, at hans mandskab kommer på tavlen.