Seks finurlige fakta om bryster
70 procent af kvinder er utilfredse med deres bryster, viser undersøgelse
DANMARK: De er til genstand for stor beundring fra det mandlige køn – også selvom kvinderne selv langtfra altid er tilfredse med deres attributter.
På nyhedssitet Womenshealthmag.com har man samlet en masse sjove, overraskende og måske lidt bizarre fakta om kvinders bryster.
Forkerte bh-størrelser
Ifølge data fra den amerikanske lingeriforhandler Intimacy bruger 85 procent af alle kvinder den forkerte størrelse bh.
Problemet er, at de ikke kender deres egne mål. Det er nemlig nødvendigt at måle sig jævnligt, da der kan ske meget med kroppen og brysterne på både et halvt og et helt år. Eksempelvis, hvis kvinden har tabt sig eller taget på.
Kvinder er generelt utilfredse
Hele 70 procent af kvinder er trætte af, hvordan vores bryster ser ud.
Det er resultatet af en undersøgelse, der er blevet offentliggjort i tidsskriftet International Journal of Sexual Health.
En overvægt af de adspurgte mænd, havde dog ingen problemer med deres partneres bryster.
Brysterne skal være større
Det er stadig populært at få indopereret implantater.
Brystforstørrelse var den mest populære skønhedsoperation i USA i 2012, viser en opgørelse fra American Society of Plastic Surgeons.
Sports-bh’en er vigtig
Når kvinder løber, hopper brysterne med.
Men faktisk er brysternes bevægelser formet som et ottetal, og bølgegangen kan strække sig hele 20 cm fra øverste til nederste punkt, når brysterne hopper. Det viser en undersøgelse af kvindelige løbere fra University of Portsmouth i England.
Det understreger, hvor vigtigt det er at bruge en god sports-bh, når kvinder træner.
Bryster er ofte uens
Det er ganske normalt, at bryster ikke er lige store.
Faktisk er det ene bryst i gennemsnit en femtedel cupstørrelse mindre end det andet. Det skriver Florence Williams i bogen Breasts: A Natural and Unnatural History.
Brystvorteorgasmen eksisterer
Det kan lade sig gøre at få en orgasme via stimulering af brystvorterne alene.
Det skyldes, at hormonet oxytocin bliver frigivet ved berøringen, og det kan lede til vaginale sammentrækninger, som man forbinder med en orgasme, forklarer Christiane Northrup, der er obstetriker og gynækolog, til Womenshealthmag.com.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.