Seks landsbytosser mødes i Aarestrup

En lille flok engagerede mennesker vil gøre landsbyerne synlige på det nye kommunekort

En arbejdsgruppe vil stable et landsbyråd på benene i Rebild Kommune. Gruppen mødes på Gregers Krabbe Friskole i Aarestrup. Dels fordi det ligger centralt i den nye kommune, men også fordi skolen repræsenterer, hvad lokale kræfter kan. Aarestrup Skole lukkede i foråret 2005. En gruppe forældre fik en friskole på benene og brugte sommerferien på at sætte i stand og male. 1. August 2005 stod en ny skole parat. foto:grete dahl

En arbejdsgruppe vil stable et landsbyråd på benene i Rebild Kommune. Gruppen mødes på Gregers Krabbe Friskole i Aarestrup. Dels fordi det ligger centralt i den nye kommune, men også fordi skolen repræsenterer, hvad lokale kræfter kan. Aarestrup Skole lukkede i foråret 2005. En gruppe forældre fik en friskole på benene og brugte sommerferien på at sætte i stand og male. 1. August 2005 stod en ny skole parat. foto:grete dahl

REBILD:En flok drenge spiller fodbold i skolegården en grå onsdag eftermiddag. John E. Sørensen stiger ud i støvregnen på parkeringspladen foran Gregers Krabbe Friskole i Aarestrup, hvor han bor. Under armen har John E. Sørensen en mørk mappe med mødepapirer. Lisbeth Nørgaard fra St. Brøndum er allerede kommet. Og om et par timer er også Lyngby, Haverslev, Stenild og Oplev repræsenteret på skolen i Aarestrup. De hygger sig, de seks landsbytosser, der regelmæssigt sætter hinanden stævne på Gregers Krabbe Friskole, men de mødes ikke kun for fornøjelsens skyld. - Baggrunden er selvfølgelig, at vi er bange for, hvad der sker med landsbyerne i den store kommune, siger Lisbeth Nørgaard, der har slået sig ned i en sofa på skolens bibliotek sammen med John E. Sørensen. - Vil vi noget ude i de små landsbysamfund, så skal vi selv sørge for, at det sker, siger John E. Sørensen. Den dybe tallerken De seks mennesker fra landsbyer i hver sin ende af Rebild Kommune arbejder på, at få et landsbyråd op at stå i deres nye fælles kommune. Det er et år siden, de første gang stak hovederne sammen i Støvring, og til foråret er de klar til at fremlægge deres idéer for resten af landsbyerne i kommunen. - Vi har lavet en køreplan for et landsbyråd i Rebild Kommune. Vi lægger op til at upolitisk organ, der skal varetage landsbyernes interesser, og være bindeled mellem de små samfund og de højere magter i det politiske system, siger John E. Sørensen. - Vi vil gerne samle trådene omkring landsbyudvikling, hjælpe med at søge midler fra blandt andre kommunen og EU, samle erfaringer og koordinere projekter, så vi ikke skal opfinde den dybe tallerken i hver eneste lille landsby, hver gang vi får en idé, siger Lisbeth Nørgaard. - Vi kan være med til at bære til de idéer, der dukker op og hjælpe med at skaffe penge, hvis der ikke er nogen. Vi kan hjælpe med at skrive ansøgninger, hvis det er det, der er brug for, siger John E. Sørensen. Ildsjæle ikke idioter Landsbyrådet har ingen planer om, at sidde på hænderne og sige pænt tak, når politikerne åbner kommunekassen. - Vores fornemmeste opgave bliver, at få politikerne til at slippe nogle flere penge til de små samfund, men vi skal også vise, at vi har fortjent dem. Det går vi ved at synliggøre værdien af de aktiviteter vi sætter i gang, siger John E. Sørensen. Han understreger, at det ikke kun handler om penge. - Det er også hjælp til selvhjælp. Et lille beløb kan blive til meget, hvis en flok, der gerne vil noget, lægger arbejdstimer i at få det til at ske, siger John E. Sørensen. - Helt sikkert. Men vi skal også have nogle penge at arbejde med, ellers er det ligegyldigt. Bare fordi man er ildsjæl, er man jo ikke idiot, siger Lisbeth Nørgaard. Nærdemokrati tæt på Tanken er, at kommunen giver landsbyrådet en pose penge, som rådet fordeler. Hver landsby får et grundbeløb, så der er en fast indtægt. Resten fordeles efter ansøgninger til projekter eller aktiviteter. - Afstanden fra dem, der søger penge og dem der fordeler penge er meget kort. Det er en fordel, mener John E. Sørensen. - Vi har et godt kendskab til lokalområdet. Og vi er engagerede i det her og i at udvikle sammenholdet og udviklingen i de små samfund, siger Lisbeth Nørgaard. Politisk sovepude Principielt er de to landsbyboere enige om, at det er kommunens opgave, at sørge for, at også de små samfund får deres småkager fra dåsen. Alligevel mener de ikke, at de skyder sig selv i foden ved at stå på pinde for at få lov til at gøre noget selv. Til spotpris og med frivillige hænder. - Det må ikke blive en sovepude for politikerne, at vi bare gør alting selv ude i de små samfund, hvis vi bare får et par tusinde, siger John E. Sørensen. Men tankerne bag landsbyrådet er, at initiativ bringer udvikling. - Vi kunne godt vente i 10 år på, at det blev vores tur til at få en legeplads. Vi kan også få den legeplads, vi gerne vil have nu, og få ejerskab til den, fordi vi har lavet den selv, siger Lisbeth Nørgaard. - Det ens far har lavet, passer man på, indskyder John E. Sørensen, der har oplevet netop det, da han sidste sommer var med til at sætte skolen i Aarestrup i stand. Det spirer overalt Der sker noget i selv den mindste flække. Nogle mennesker ikke kan lade være med at involvere sig. Sådan er det for Lisbeth Nørgaard, der har årelang erfaring som SF"er i Skørping byråd, og sådan er det for John E. Sørensen, der blev viklet ind i en borgerforening, fordi han kom til at møde op til en generalforsamling og ikke kunne holde sin kæft. - Jeg blev helt bidt af det. Jeg har valgt at bo på landet, og jeg vil gerne lægge nogle kræfter i, at de små samfund overlever. Hvis det hele var marker og storbyer, ville det være kedeligt, siger John E. Sørensen. - En stor del af det er at lave noget sammen med andre mennesker. Mennesker i alle aldre og af alle slags mødes og skaber noget sammen. Det er meget værdifuldt, siger Lisbeth Nørgaard. Hvis planen er klar, skovlene fundet frem, at materialerne ligger og venter er det i følge Lisbeth Nørgaard og John E. Sørensen ikke noget problem at mobilisere en mindre arbejdshær i selv den mindste by. - Men der skal være en hård kerne, der lægger tid og energi i at planlægge og gå foran, så andre kan hoppe på. Mange vil gerne møde op og yde en indsats, men det er sværere at finde dem, der skal være den røde tråd i det lange løb, siger John E. Sørensen. - Hvis ingen gjorde noget, ville det hele gå i stå. Det ville være synd. Og heldigvis er vi mange, der gerne vil gøre noget for at bevare de små samfund, siger Lisbeth Nørgaard. Eftermiddag er blevet til aften. Mørket er faldet på. Drengene i skolegården er holdt op med at spille fodbold. Men der er stadig lys på Gregers Krabbe Friskole i Aarestrup. Et par biler mere ruller ind på parkeringspladsen. Rita Bertelsen fra Haverslev, Torben Mikkelsen fra Stenild, Ole Nørgaard fra Lyngby og Mona Lund fra Oplev. Alle mennesker, der gerne vil gøre noget, skabe noget og udvikle de små samfund i Rebild Kommune. Aftenens møde kan begynde.