EMNER

Seks måneder for skinnebensbrud med koben

Slog kæresten med koben en sommeraften på en adresse i Hjørring.

33-årig mand fra Hjørring-egnen gik amok med koben og brækkede kærestens skinneben. Foto: Bluegum, Stock.xchng

33-årig mand fra Hjørring-egnen gik amok med koben og brækkede kærestens skinneben. Foto: Bluegum, Stock.xchng

En 33-årig mand fra Hjørring er torsdag formiddag blevet idømt seks måneders fængsel ved Retten i Hjørring for legemsangreb af særlig rå og brutal karakter samt dødstrusler mod en tidligere kæreste. Han var allerede blevet kendt skyldig for godt et par måneder siden, men straffen er først blevet udmålt nu, da domsmandsretten skulle afvente en mentalundersøgelse fra Kriminalforsorgen. En sommeraften i august i år gik den 33-årige grassat - muligvis på grund af jalousi - og slog blandt andet sin kæreste med et koben, så hun fik skinnebensbrud. Han blev løsladt efter dommen, men har siddet varetægtsfængslet i sagen i cirka fire måneder sammenlagt, så der er ikke meget afsoning tilbage.