Seks måneder for stort underslæb mod boldklub

Kvindelig eks-kasserer i Hirtshals Boldklub har fået betinget dom for underslæb på godt 200.000 kroner mod klubben, der er glad for at få sat et punktum i sagen.

Karl Aage Jensen, formand for Hirtshals Boldklub - kunne på generalforsamlingen torsdag aften fortælle medlemmerne, at økonomien i klubben er sund, selv om man fik sig lidt af et chok, da man tilbage i 2009 kunne konstatere store uregelmæssigheder i

Karl Aage Jensen, formand for Hirtshals Boldklub - kunne på generalforsamlingen torsdag aften fortælle medlemmerne, at økonomien i klubben er sund, selv om man fik sig lidt af et chok, da man tilbage i 2009 kunne konstatere store uregelmæssigheder i

Hirtshals Boldklub opdagede i 2009, at klubbens likviditet pludselig var blevet stram, og da man gennemgik regnskaberne fik man et chok: Der var kraftige indikationer på, at den daværende kasserer havde begået underslæb for godt en kvart million kroner. Klubben indgav derfor politianmeldelse, og nu har kvinden så fået sin dom: Seks måneders betinget fængsel med en prøvetid på to år samt 100 timers samfundstjeneste. Desuden er hun dømt til at tilbagetale nøjagtig 207.512,97 kroner samt sagens omkostninger. Det oprindelige krav var egentlig større, men i et forsøg på at lette bevisførelsen, skar man nogle tusinde kroner af beløbet. - Vi er godt klar over, at det bliver svært at få pengene igen. Men vi føler, at der er blevet sat et retfærdigt punktum med dommen. Der er blevet statueret et eksempel, siger formanden for Hirtshals Boldklub, Karl Aage Jensen. Klubben har nu strammet op på en række procedurer, så noget lignende ikke fremover skulle kunne gentage sig.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.