Aalborg

Seks nomineret til nordjysk IKT-pris

Fem virksomheder og en enkelt professor er nomineret som finalister i konkurrencen om BrainsBusiness Award 2011, den nordjyske IKT-branches innovationspris.

Finalisterne er Asetek i Brønderslev, Dezide i Aalborg, Huge Lawn Software i Aalborg, Net Image i Aalborg, Targit i Hjørring og professor Steen Andreassen, Aalborg Universitet. De seks finalister skal nu bedømmes af et dommerpanel, bestående af ledere fra den danske IKT-branche, heriblandt BrainsBusiness' egen formand, Aveva-direktør Grimur Lund. Prisen uddeles 17. november.